10 i 9: Store aktiefald i Fjernøsten - sur start venter Danmark
Finans | 25. maj 2010
Nye fald i USA mandag bragte Dow Jones i det laveste niveau siden februar. Og så er der også dømt udsalg i Fjernøsten, hvor markederne fra morgenstunden er nede med cirka 3 pct.
Aktiehandler Martin Munk venter en negativ start på det danske marked og betoner at der fortsat er stor nervøsitet.
En nervøsitet der bl.a. stammer fra, at den spanske regionalbank Cajasur i weekenden blev sat under administration af den den spanske nationalbank pga. store tab på udlån til primært ejendomssektoren.
Cajasur har ca. 500 filialer og en balance svarende til ca. 140 mia. danske kroner. Cajasur er en mindre spiller men signalværdien af banken problemer er stor i et nervøst marked.
Senere i dag - kl. 16 - vil markedet holde øje med offentliggørelsen af tal for den amerikanske forbrugertillid.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.