10 i 9 - om arbejdsløsheden i USA, der har skabt store teltlejre og en mulig dansk rentesænkning
Finans | 4. juni 2009
Selvom stigningen i den amerikanske arbejdsløshed har sat tempoet ned, så kommer der stadig flere hundrede tusinde ledige til hver måned. Og den fortsat stigende arbejdsløshed har nu fået teltlejre i blandt andet Californien til at omfatte flere og flere amerikanere.
I Danmark kan danske boligejere formentlig se frem til endnu en dansk rentesænkning. Gårsdagens valutareservetal fra Nationalbanken var nemlig rekordhøje og taler derfor for en rentesænkning på omkring 0,10 procentpoint.
Den samme glæde, som danske boligejere oplever med lavere renter, er til gengæld langt fra synlig hos SAS, hvor flypersonalet nu siger fra. Kabinepersonalet afviser nye sparekrav, da man allerede har strakt sig langt nok, siger formanden for piloterne og kabinepersonalet.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.