10 i 9 med Vestas, TrygVesta og Genmab
Finans | 18. august 2009
Vestas fastholder overraskende forventningerne til hele 2009, hvor man venter en omsætning på 7,2 mia. euro og en overskudsgrad på 11-13 pct. Ordrebogen er dog for tynd vurderer Jyske Bank.
Forsikringskoncernen Trygvesta opjusterer som ventet forventningerne til hele året, hvor man nu venter et resultat før skat på 2,2 mia. kr. mod tidligere udmeldte 2,1 mia. kr. Samtidig hæves forventningerne til nettooverskuddet til 1,7 mia. kr. fra 1,4 mia. kr. Resultatet forklares med et bedre investeringsresultat, men lavere forsikringsresultat. De positive nyheder opvejer de negative - det vurderer Jyske Bank.
Genmab står formentlig overfor en hård dag i dag. Biotekselskabet nedjusterer resultatforventningerne for 2009. Selskabet venter nu, at omsætningen i 2009 vil være ca. 750 mio. kr. mod en tidligere ventet omsætning på 1,2 mia. kr. Reduktionen skyldes primært, at forsøg med midlet Arzerra skuffer. Dermed kan Genmab ikke få de ventede milepælsbetalinger fra partneren GlaxoSmithKline.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.