10 i 9 - jobtal fra USA og gode nyheder fra Novo Nordisk
Finans | 8. juni 2009
Arbejdsløshedskøen i USA vokser og vokser. 345.000 amerikanere mistede deres arbejde i maj måned men faktisk er det slet ikke så mange som frygtet. Det var ventet, at 520.000 havde mistet jobbet.
Novo Nordisk havde søndag positivt nyt. Et to-årigt forsøg viser, at behandlingen med Novos nye diabetes 2-middel Liraglutide (Victoza) medfører betydelige og varige reduktioner i blodsukker og vægt. Samtidig frikender forsøget midlet for at være kræft-fremkaldende. Dermed kan vejen være banet til det amerikanske marked - og milliarder i omsætning.
Krisen fortsætter til gengæld i det skandinaviske luftfartsselskab SAS. I maj mistede SAS mere end 400.000 passagerer i forhold til samme periode sidste år. Det viser selskabets nye trafiktal.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.