10 i 9 - Investorerne aner stærk US-jobrapport fredag
Finans | 6. januar 2011
Aktierne steg, og dollaren styrkede sig onsdag på ryggen af stærke amerikanske nøgletal. ADP-jobindikatoren overraskede massivt, og det hæver forventningerne til fredagens jobrapport.
ADP styrer ca. 20 pct. af lønudbetalingerne i den private sektor i USA, og i samarbejde med et konsulentfirma giver de månedligt et bud på ændringen i beskæftigelsen.
ADP skønner, at der blev skabt 297.000 nye job i den private sektor i december. Forventningen lød på forhånd på kun 100.000.
Udover ADP-tallene bød onsdagen også på bedre end ventede ISM-tal for servicesektoren. Konjunkturindikatoren steg til 57,1 i december (forv. 55,8).
Senior økonom Kim Fæster kommenterer de positive signaler fra USA.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.