10 i 9: Euro-ledere møder græsk spareplan med mistro
Finans | 10. februar 2012
Eurogruppens finansministre stiller nye krav til Grækenland efter, at den græske regering i går - endelig - nåede til enighed om den spare- og reformplan, der skal udløse ny økonomisk hjælpepakke fra EU og IMF på 130 mia. euro.
Spareplanen blev præsenteret for eurolandenes finansministre og IMF på et ekstraordinært møde i Bruxelles torsdag aften. Men Eurogruppen vil ikke godkende planen før nye krav er opfyldt.
For det første skal det græske parlament godkende den ny sparepakke ved en afstemning på søndag.
For det andet skal grækerne hurtigst muligt finde frem til yderligere 325 mio. euro, der kan barberes af det offentlige budget.
Og endelig så skal de græske ledere skriftligt garantere, at Grækenland rent faktisk gennemfører de planlagte besparelser og reformer også efter parlamentsvalget i april.
Jyske Banks Tina Winther Frandsen kommenterer på det seneste kapitel i den græske gældsfortælling.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.