10 i 9 - Egypten giver påny investorerne panderynker

Finans | 11. februar 2011

Finansmarkederne skeler igen uroligt til udviklingen i Egypten, hvor præsident Mubarak i en tale i går nægtede at gå af. Demonstranterne kræver nu, at militæret hjælper med at få Mubarak afsat.

Den seneste udvikling betyder, at der er dømt 'risk off' på finansmarkederne med bl.a. en styrket dollar og faldende aktier i Fjernøsten til følge her til morgen.

På det danske aktiemarked vil interessen bl.a. samle sig om Danske Bank, der i den grad fik 'danske bank' på det hjemlige aktiemarked torsdag.
Aktien tabte 11 pct. ovenpå et skuffende regnskab og nyheden om en planlagt aktieemission til foråret.

Aktiehandler Tina Georgi er i studiet med et bud på, om der er dømt nye tømmermænd til Danske Bank-aktien fredag.

Kort nyt: Antallet af aktionærer, der takker nej til købstilbuddet på Danisco fra DuPont vokser. Og så er danskernes euro-modstand den største i 15 år, viser en ny Gallup-måling. 

Få en e-mail, når der er nyt på kanalen "Finans"