10 i 9 - DI: Dansk økonomi først på fode igen i 2013
Finans | 23. september 2009
Den danske produktion vil først være tilbage på 2008-niveau i 2013. Sådan lyder de nye udmeldinger i en prognose fra Dansk Industri.
Jyske Bank er dog noget mere positiv, men seniormakroanalytiker Niels Rønholt understreger, at det vil tage lang tid at komme på fode igen. Krisen er dyb, men det går den rigtige vej, selvom det går langsomt.
De fleste markeder afventer i dag rentemøde i den amerikanske centralbank. Forventningen er dog, at renten på omkring 0 % bliver fastholdt, og fokus er i langt højere grad rettet mod den lempelige pengepolitik, og om der vil blive strammet op på den front.
I Norge er der også rentemøde. Her forventer man også, at renten bliver fastholdt på det nuværende niveau på 1,25 procent.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.