10 i 9: Danske Bank-regnskab skuffer stort - 2.000 job skæres
Finans | 1. november 2011
Danske Bank skuffer markant i 3. kvartal med et underskud på næsten 400. mio. kr. efter skat - primært som følge af svigtende handelsindtægter (267 mio. kr), der kom ud ca. 1 mia. kr. lavere end analytikerne havde ventet.
Også bankens forsikrings- og pensionsforretning - Danica Pension - bidrager negativt til et regnskab, der fremviste et beskedent overskud før skat på 10 mio. kr.
Danske Bank-aktien reagerer umiddelbart med et fald på 7-8 pct. tirsdag morgen i et generelt meget surt aktiemarked.
Mens Danske Banks bundlinje skuffer, så overrasker toplinjen til gengæld positivt. Renteindtægterne er i klar fremgang og lander på 6 mia. kr. i kvartalet.
Banken lancerer samtidig en spareplan, der over de næste tre år skal sænke omkostningerne med 10 pct. svarende til ca. 2 mia. kr. Det betyder, at 2.000 job bortfalder i koncernen.
Analytiker Christian Hede kommenterer uddybende på regnskabet.
Kort nyt: Grækenland vil sende euro-redningsplanen til folkeafstemning. G4S køber alligevel ikke ISS. Og så har Jyske Bank sænket sin anbefaling på Novozymes til Reducer fra Køb.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.