10 i 9 - Choknedjustering og direktørfyring i Pandora

Finans | 2. august 2011

Pandora-aktien styrtdykker næsten 70 pct. på åbningen tirsdag oven på en voldsom nedjusterering og fyring af direktør Mikkel Vendelin Olesen.

I en højst overraskende fremrykning af regnskabet for 2. kvartal, oplyser Pandora, at man har oplevet en voldsom nedgang i omsætningen og derfor nu venter en omsætning i 2011 på niveau med 2010.
Tidligere ventedes en omsætningsstigning på 30 pct.
Det er bl.a. store råvareprisstigninger, der rammer Pandora hårdt.

Koncernchef Mikkel Vendelin Olesen fratræder med øjeblikkelig virkning og bliver erstattet med bestyrelsesmedlem Marcello Bottoli.

Aktiehandler Martin Munk er i studiet og kommenterer på Pandora.

Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver anden uge med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.