10 i 9: Carlsberg opjusterer - Tryg skuffer
Finans | 17. august 2010
To C20-regnskaber for 2. kvt. her fra morgenstunden og med et resultat i hver sin ende af skalaen.
Carlsberg brillierer med et resultat før skat på knap 4 mia. kr. og kommer samtidig med markant opjustering af årets resultat. Carlsberg regner nu med en vækst på 40 pct i årets nettoresultat. Tidligere hed forventningen en vækst på 20 pct.
Forsikringsgiganten TrygVesta skuffer derimod med et resultat på 'beskedne' 173 mio. kr. før skat, hvilket var langt under det forventede.
Aktieanalytiker Christian Hede kommenterer regnskabet fra Tryg. Jyske Bank fastholder sin akkumuler-anbefaling på Tryg-aktien.
På rentemarkedet fortsætter boligrenterne deres march nedad mod nye rekordlave niveauer. Kursen på den 30-årige 4 pct. realkreditobligation nærmer sig nu kurs 100. Mandag lukkede den lige under kurs 99.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.