10 i 9 - Carlsberg giver endnu en omgang opjustering

Finans | 9. november 2010

Carlsberg har aflagt regnskab her til morgen, og for anden gang på blot tre måneder opjusterer Carlsberg forventningerne til 2010-resultatet.

Den danske bryggerigigant venter nu et driftsresultat – EBIT – på over 10 mia. kr. i 2010. Tidligere lød forventningen på cirka 10 mia. kr.

Carlsberg fik i 3. kvartal et resultat før skat på lige knap 3 mia. kr., mens omsætningen landede på 17,7 mia. Regnskabet viste fremgang i omsætningen i alle Carlsbergs regioner.

Analytiker Jens Houe Thomsen er i studiet og kommenterer tallene og den forventede markedsreaktion på Carlsberg-aktien.

Jyske Bank har en købsanbefaling på aktien.

Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen

Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.