10 i 9 - Bernanke taler aktierne op

Finans | 30. august 2010

Den amerikanske centralbank med Ben Bernanke i spidsen vil gøre alt, hvad der står i dens magt for at holde hånden under verdens største økonomi.

Sådan lød budskabet fra Bernanke, da han fredag eftermiddag holdt sin meget imødesete tale ved den årlige Jackson Hole-konference. Her mødtes centralbankchefer og topøkonomer.

Bernankes tale sendte de amerikanske aktieindeks i plus med ca. 1,5 pct. fredag. Den positive stemning fortsætter i Fjernøsten og Europa mandag.

Hvis væksten i USA fortsætter med at skuffe vil Fed tage en række ukonventionelle metoder i brug for at stimulere økønomien. Det kan bl.a. være yderligere opkøb af stats- og realkreditobligationer i bestræbelserne på at holde de lange renter lave og tilføre bankerne mere likviditet.

Ellers forudser aktiehandler Henrik Aagard en aktieuge med store udsving og fokus på vigtige nøgletal onsdag (ISM) og fredag (US-jobrapport).

Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen

Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.