10 i 9 - Årets bedste dag for de danske aktier

Finans | 3. april 2012

C20-indekset havde mandag årets bedste dag med en stigning på 3,3 pct. I høj grad fordi indekstunge Novo Nordisk satte ny kursrekord med en stigning på over 5 pct. til kurs 815.

Også i resten af Europa og USA var der plusser - bl.a. fordi det vigtige amerikanske industri-konjunkturbarometer, ISM, overraskede positivt.

ISM-indekset for industrien steg 1 point til 53,4 i marts og signalerede dermed fornuftig vækst samt stor amerikansk robusthed over for afmatningen i Europa og Kina.

Senior makroanalytiker Kim Fæster kommenterer gårsdagens ISM-tal samt kigger frem mod resten af ugens vigtige impulser fra USA - heriblandt aftenens referat fra det seneste rentemøde i FeD samt ISM for serviceindustrien, onsdag, og jobrapporten, fredag.

 

Videoens afsnit
00:30 Aktie-overblik
01:14 Valuta-overblik
01:38 Råvare-overblik
01:50 Kim Fæster kommenterer på amerikanske nøgletal
06:41 KortNyt: Carlsberg satser på Asien

Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.