10 i 9 - Amerikanske indkøbschefer sætter ild i aktierne
Finans | 2. februar 2011
En uventet stor stigning i det såkaldte ISM-indeks, der udtrykker de amerikanske indkøbschefers forventninger til fremstillingsindustrien, skabte global aktiefest tirsdag. S&P 500-indekset steg 1,7 pct.
ISM-indekset - som er det næstvigtigste nøgletal efter den amerikanske jobrapport - steg 2,3 point til indeks 60,8. På forhånd var ventet et niveau på 58.
Det er det højeste niveau siden 2004, og er et signal om tiltagende og meget stærk vækst i industriproduktionen i USA. Samtidig lover det godt for den fremtidige BNP-vækst.
På det danske aktiemarked er Nordea og Novo Nordisk kommet med Q4-regnskaber onsdag morgen.
Aktiehandler Henrik Aagard er i studiet med en kommentar til ISM, Nordea og Novo.
Kort nyt med det seneste om Egypten, Danske Bank og Finansiel Stabilitet.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.