10 i 9 - aktieindeks suser opad

Finans | 25. januar 2012

Aktieindeksene er steget rigtig pænt i løbet af dette  år. Det er de mere risikofyldte sektorer og de sektorer der klarede sig værst sidste år, der nu tordner fremad.

Seniorstrateg Ib Fredslund Madsen forklarer, hvad der ligger til grund for den positive tendens og vurderer, at stigningerne godt kan fortsætte lidt endnu, selvom der kommer et par bumb på vejen i løbet af de næste par måneder.

Kort nyt:

I Grækenland fortsætter forhandlingerne om den græske gældsnedskrivning. IMF nedjusterede i går deres skøn på den globale økonomi, og selvom der ikke er fundet en løsning endnu er der enighed om, at det skal ske snart, hvis ikke hele den europæiske økonomi skal trækkes med ned.

Obama holdt i går sin State of the Union tale i kongressen. Her slog han på, at der skal være større lighed i landet blandt andet ved at hæve skatterne for de velhavende.

Japan viste et underskud på handelsbalancen for første gang i 31 år. Underskuddet lød på 32 milliarder dollar.

Apple viste i går et rigtig flot regnskab. Appe har et overskud på 13,1 milliarder dollar i første kvartal af selskabets regnskabsår. Selskabets aktiekurs steg med 12 % i går ovenpå regnskabet.

Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen

Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.