Webinar: Fremtidens bæredygtige byggeri
Erhverv
|
18. marts 2025
Kravene til bæredygtighed i byggebranchen er i skarpt fokus. Og i løbet af 2025 skærpes kravene til dokumentation for CO2-udledning ved langt flere byggerier end tidligere. LCA-beregninger bliver dermed også en vigtig og uundgåelig del af byggeriet. Men hvordan kan du som håndværker opfylde de skærpede CO2-krav og hvordan kan kravene bidrage til udviklingen i din virksomhed?
Claus Birn Jensen, forretningsdirektør for Erhverv i Jyske Bank, vil kort præsentere hvorfor banken arbejder med bæredygtighed, og hvorfor vi gerne vil understøtte dig som kunde i dette arbejde.
Tine Park Nygaard, chef for bæredygtighed i Sweco, vil forklare hvordan man kan arbejde målrettet med de kommende CO2-krav og dermed sikre, at din virksomhed er klar til fremtidens bæredygtige byggeri.
På dette webinar kan du bl.a. blive klogere på:
Praktiske råd til hvordan du kan implementere bæredygtige initiativer i dit daglige arbejde på byggepladsen.
Hvordan kommer du i gang med LCA-beregningerne, og hvilke data har du brug for fra dine leverandører?
Hvad kan du gøre på byggepladsen for at imødekomme de nye krav til CO2-forbrug?
Affaldsmængder, energiforbrug og dokumentation: Hvad kræver det af dig?
Hvordan kan du økonomisere med CO2-forbrug i dine byggeprojekter, og hvordan kan LCA-databasen hjælpe dig?
Du kan selv kan stille spørgsmål til eksperterne – på forhånd eller direkte under udsendelsen.
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.