Verdens dyreste frimærke solgt for 52 millioner kroner
Privatøkonomi | 26. juni 2014
Et ekstremt sjældent frimærke fra 1856 satte verdensrekord ved en auktion hos Sotheby's tirsdag i New York.
Det er kun 3,2 centimeter langt og 2,5 centimeter bredt. Ikke desto mindre blev det solgt for 9,5 millioner dollar, som svarer til mere end 52 millioner kroner.
Prisen gør det til det dyreste frimærke nogensinde. Samtidig er det også den dyreste vare i verdenshistorien i forhold til vægt og størrelse, oplyser auktionshuset.
Frimærket er et "1-cent magenta" fra Britisk Guyana i det nordøstlige Sydamerika. Ifølge Sotheby's er frimærket det eneste eksisterende eksemplar af sin slags, og det er fjerde gang, det sætter prisrekord på auktion.
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.