USA: Jobtal en smule skuffende
Finans
|
3. november 2017
Den amerikanske beskæftigelsesrapport viser, at beskæftigelsen uden for landbruget voksede med 261.000 personer i oktober. Det var dermed lavere end ventet, da der var forudset en stigning på 313.000 personer. Tallet for september, der var påvirket af et par orkaner, blev dog samtidig revideret til en stigning på 18.000 fra et oprindeligt rapporteret fald på 33.000.