USA: Jobrapport skuffer i december
Finans | 5. januar 2018
Den amerikanske jobrapport viste, at beskæftigelsen uden for landbruget voksede med 148.000 personer i december.
Det var dermed dårligere end de 180.000 nye job, der var ventet blandt Jyske Banks økonomer.
De gennemsnitlige timelønninger, som får en del opmærksomhed i markedet og hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve, viste desuden også en stigning på 2,5 pct. på årsbasis, hvilket var helt som ventet blandt økonomerne.
Arbejdsløsheden var i december uændret - på 4,1 pct. - hvilket ligeledes var helt på linje med forventningen blandt økonomerne.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.