Tvillinger underholder millioner på YouTube
Livsstil og trends | 27. december 2017
80.000 følgere, 100.000 daglige visninger, 30.000.000 samlede visninger.
Tallene taler for sig selv. YouTube-kanalen TrierGaming er populær.
Bag kanalen er tvillingeparret Emil og Mikkel Trier, som hver dag efter deres skoledag på HHX, underholder unge i titusindvis igennem videoer, der udspiller sig i det interaktive spilunivers Minecraft. Tvillingerne har deres egen Minecraft-server, hvor de spiller med andre unge, og hvor de optager en ny video hver dag.
De to unge iværksættere startede deres YouTube eventyr tilbage i 2010, og det første år var visningerne ikke prangende. Men pludselig tog det fart, og i dag har tvillingerne så mange følgere, at de potentielt ville kunne leve af deres aktiviteter forbundet med YouTube kanalen.
De to tjener gode penge på reklameindtægter, salg af merchandise samt salg af digitale genstande på deres minecraft-server. I 2017 regner de to brødre med at generere et overskud på den pæne side af en million kroner.
Hør mere om de to youtuberes baggrund, og håb for fremtiden i videoen over artiklen.
Find Trier Gaming på YouTube her
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.