Tue Mantoni om Supply chain management
Erhverv | 30. juli 2010
Det engelske motorcykelfirma Triumph drøner derudaf. På otte år er omsætningen steget fra ca. én til tre mia. danske kroner og den globale markedsandel er steget fra omkring to til fem procent.
Omlægninger i produktionen har fået virksomheden helskindet gennem krisen - bla. arbejder medarbejderne nu i længere tid op til højsæsonen og mindre, når efterspørgslen på motorcykler er lav.
Helt fremme i spidsen af udviklingen står danskeren Tue Mantoni. Ifølge ham handler det om at bevare fleksibiliteten i en voksende virksomhed og producere tæt på salget. På den måde bliver sandsynligheden for at gætte kundernes behov større.
Uddannet cand.merc. matematik fra Copenhagen Business School og Leonard N. Stern School of Business, New York University.
Supply chain management er når en virksomheds ledelse betragter virksomhedens værdikæde i samspil med andre led i forsyningskæden - ledelse af integrerede forretningsprocesser på tværs af forsyningskæden.
Tue Mantoni
I dag: Adm. dir i B&O.
2008: CEO Triumph Motorcycles Ltd.
2002: Commercial Director Triumph Motorcycles. Blev headhuntet af ejeren, John Bloor, efter at Tue Mantoni som konsulent for McKinsey & Co. havde ledet projektet med at gå Triumph efter i sømmene.
1999: Konsulent McKinsey & Co. (København og London)
1998: Goldman Sachs, London. (Kilde: Supply Chain Magasinet SCM.)
Journalist Julie Bergstrand-Christensen
Kamera Jeppe Svendsen Redigering Jesper Jakobsen
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.