TRENDS: Om kunst, design, arkitektur & upcoming
Privatøkonomi | 28. september 2009
Trends er et nyt månedligt magasinprogram på www.jyskebank.tv.
I programmet sætter vi fokus på auktionsmarkedet samt nye trends og tendenser indenfor kunst, design og arkitektur.
Vi har to faste eksperter: Kasper Nielsen og Peter Christmas-Møller fra auktionshuset Bruun-Rasmussen med os i studiet. De giver gode råd til, hvordan man gør et godt køb på auktionsmarkedet lige nu.
I øjeblikket er der nemlig mange kunsteffekter, der sælges langt under deres egentlige værdi. Så der er mange muligheder for at gøre en rigtig god investering.
Derudover sætter vi i denne udgave af Trends fokus på den århusianske designer Thomas Pedersen.
Han er manden bag stolen Stingray - en moderne og futuristisk udgave af gyngestolen. Den har vundet både danske og internationale priser og er allerede udråbt til en moderne klassiker.
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.