TRENDS: Med Salto-vaser og design med solenergi

Privatøkonomi | 31. oktober 2009

I oktober måneds udgave af TRENDS giver Kasper Nielsen og Peter Christmas-Møller endnu engang tips til hvordan man gør et godt scoop på auktionsmarkedet lige nu.

Vi skal blandt andet se på kunst af den danske billedkunstner Asger Jorn og på keramik fra Axel Salto.

Og så kigger vi nærmere på en ny trend indenfor design; Design med solenergi.

Vi besøger den internationale virksomhed Solar Lab Research &  Design, der pt. er verdens førende indenfor design med sol-energi.

Virksomheden er baseret i London og har blandt andet  designet båden "Solar Shuttle", der sejler på Serpentine i Hyde Park. Virksomheden er i rivende udvikling og har i øjeblikket gang i flere store projekter -  blandt andet skal de levere en stor båd, der skal sejle på Themsen i forbindelse med OL i London i 2012, og så er de ved at lave et amfiteater til Mellemøsten.

Du kan læse mere om virksomheden her: www.solarlab.org

 

Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.