Toppen af dansk erhvervsliv støtter ny hjælpeorganisation

Erhverv | 27. marts 2015

100 procent af alle donationer går direkte til dem, der har brug for det. Det er grundtanken i en ny hjælpeorganisation, der vil give mere ejerskab til projekterne.

Human Practice Foundation bygger skoler i Nepal, forbedrer undervisningen, foretager redningsaktioner mod trafficking af piger over grænsen til Indien og har igangsat et vækstprojekt - en teproduktion i Himalaya i samarbejde med A.C. Perchs Thehandel.

Fondens driftsomkostninger finansieres af en række fremtrædende danske erhvervsfolk; Flemming Topsøe, Rasmus Nørgaard, Nils Foss, John Raabo, Ole Andersen, Lars Förberg og Peter Brøste. De har gjort det muligt for stifter og direktør, Pernille Kruse Madsen, at lave en 100%-model, hvor pengene går ubeskåret til projekterne. 
 
Siden stiftelsen i august 2014 har fonden indsamlet omkring 2 mio. kr. og har i dag en professionel bestyrelse og tre fuldtidsansatte, der styrer projekterne.

 

I redaktionen: Josefine Leegaard Riis og Jesper Jakobsen. redaktionen@jyskebank.dk

Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.