Thomas Buttenschøn: En intim køter!
Øvrige emner | 18. marts 2010
Med et samlet salg på mere end 50.000 eksemplarer af sine to første albums - "Fantastiske Mandag" (2006) og "Billeder Af Min Baggård" (2008) - har den i dag 24-årige Thomas Buttenschøn skabt store forventninger til sit tredje album, Køter(2010).
Intimkoncerten er optaget i jyskebank.tvs studier i Silkeborg og gæsterne er en udvalgt skare fra Thomas Buttenschøns fanklub og gæster inviteret af Danmarks Smukkeste Festival. Thomas Buttenschøn optræder på festivalen med sit band 2. weekend i august.
Køter er opbygget som en kronologisk historie om et forlist forhold og koncerten er et udpluk af numre fra pladen.
Jeg har altid gerne villet lave et kronologisk historie på en af mine plader. Som dreng lyttede jeg til Børneradio, hvor Østkyst Hustlers lavede deres lange sammenhængende historie det var fedt!. Desuden gider jeg ikke diskutere med pladeselskabet om rækkefølgen på sangene. På den her måde er det alene mit ansvar, siger Thomas Buttenschøn til jyskebank.tv.
Sangene: Køter, Dårlig Sex, Frk. Efterfest, Venter på Godot, God Damn, Tæsk, Kærlighed.
Band: Thomas Buttenschøn(Sang og guitar)Mads Reinhold(Guitar og Bas), Erik Svendsen Laustsen (Trommer)
Thomas Buttenshcøn har ovenpå sine to pladeudgivelser givet talrige koncerter over hele Danmark og har undervejs begejstret både publikum og anmeldere med sine underfundige og varme sange. De to albums har udover ædelt metal for gode salgstal også indbragt Buttenschøn adskillige priser, bl.a. "P3s Talentpris", "Årets Franz" og "Den Gyldne Grundtvig".
Produktion: Koncerten er arrangeret i fællesskab af Smukfest og jyskebank.tv.
Lasse Kristensen(Producer), Preben Hjort, Jan Rørkjær, Jesper Jacobsen(Fotografer), Morten Lykke(Lyd), Johnny Sørensen (Lys), Jens Øris (Teko), Jon Hasselbalch Mikkelsen (Interview og tilrettelæggelse)
Se også: Thomas Buttenschøn optræde med helt nye numre og sine hits: Fantastiske Mandag, Michelle og Smukkere end Smuk. Se "Smukt nyt og herlige hits" eller hele koncerten.
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.