Tanker til tiden 14: Sving dankortet - det hjælper bare ikke!
Øvrige emner | 3. december 2012
Igen og igen bliver vi opfordret til at svinge dankortet, forbruge noget mere og dermed sætte gang i væksten. Men hjælper det? Er det virkelig svaret på de udfordringer, den økonomiske krise giver os? Og er mange af os allerede overmætte af forbrug?
Økonom og professor ved Roskilde Universitet, Jesper Jespersen, betvivler glohede dankorts evne til at få os ud af krisen. Dels følges forbrug og vækst ikke nødvendigvis ad, siger han; dels er det nødvendigt at skelne mellem forskellige former for vækst. Hvis en produktion eksempelvis skader miljøet, skaber den måske nok positiv vækst i første omgang, men på sigt risikerer den at blive negativ.
Derfor duer det heller ikke at måle vores formåen i BNP, Bruttonationalproduktet. Andre værdier må tælle med siger Jesper Jespersen - og læner sig op af blandt andre den tidligere verdensbanksøkonom Herman Daly, som i bogen "Nødvendighedens økonomi" gør op med det traditionelle vækstbegreb.
Vært og tilrettelæggelse: Kurt Strand
Producer: Jesper Ravn
Videoens afsnit | |
02:00 | Vækst er ikke bare vækst |
06:45 | Fokus er på forbrug |
11:50 | Måske er vi materielt mætte |
18:25 | Positiv vækst er bæredygtig |
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.