Talk om E-sport

Aarhus festuge | 4. september 2021

Hvad sker der, når sportens verden flytter ind i den virtuelle?

Til udstillingen Go Extreme på Kunsthal Aarhus har den danske kunstner Søren Thilo Funder skabt en totalinstallation, der tematiserer e-sport og undersøger vores forhold til dette fænomen. Han har bygget en lifesize version af en Counter Strike-bane og inde i den viser han et videokunstværk med optagelser af e-sportsspillere.

I denne forbindelse arrangerer Kunsthal Aarhus i samarbejde med Festugen en talk om e-sport. For hvad er det egentlig for et fænomen, vi har med at gøre, når sportens verden flytter ind i den virtuelle? Hvordan træner spillerne, og hvad kræver det at blive e-sportsudøver? Og hvad kan kunsten åbne op for af tanker og refleksioner, når e-sporten bliver emne for den?

Til talken medvirker kunstneren og en række markante profiler inden for e-sport.

LINE-UP
Rasmus Møller Thomsen, Head of Esport, AGF
Morten Saxtorff Andreasen
Søren Thilo Funder, kunstner
Peter Ole Pedersen, Kurator/moderator

Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.