Sommerhusene sætter ny rekord
Bolig | 8. februar 2017
Ny rekord. Aldrig har der været så mange overnatninger i danske feriehuse, som sidste år. 18.8 millioner overnatninger, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Terrorfrygt er èn af årsagerne.
Hvordan tegner 2017?
Se evt. også indslaget om fordele og ulemper for danskerne, hvis "sommerhusreglen" lempes. Det er til diskussion, at give udlændinge lov til at købe sommerhuse i visse kommuner, for at få sat gang i det sløje sommerhussalg.
Boligøkonomens faktabox:
I forhold til prisudviklingen på sommerhuse, kunne man forvente, at det ville have afsmittende effekt på priserne, at det er godt at leje sommerhus ud for tiden. Men det er det ikke, siger boligøkonom Mikkel Høegh.
"Priserne på sommerhuse ligger i pris-statistikkerne meget stabilt på ca. 14.000 kr. kvadratmeteren - godt nok med store regionale forskelle.
Der er ganske mange sommerhus til salg. Og hvis man kvartal for kvartal ser på, hvor mange boliger, der er til salg, og hvor mange der er blevet solgt, så er forholdet 6 til 1. Det tager i gennemsnit 2 år at sælge sit sommerhus", siger han.
Derfor mener Mikkel Høegh, at en lempelse af den danske "sommerhusregel" er en vitaminindsprøjtning, som sommerhusmarkedet har brug for.
I redaktionen: Tommy Kristensen og Anette von Benzon. redaktionen@jyskebank.dk
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.