Robust amerikansk jobvækst og accelererende lønstigninger
Finans | 2. december 2022
Robust amerikansk jobvækst og accelererende lønstigninger, men også visse svaghedstegn
Jobvæksten var igen overraskende stærk, og samtidig var lønstigningerne overraskende høje. Det har udløst en solid stigning i de amerikanske renter, der nu indpriser lidt flere renteforhøjelser fra Fed. Det rammer ikke overraskende aktiemarkedet, hvor især de rentefølsomme aktier i USA lider. Jobvæksten har været ret stabil i underkanten af 300 T nye job over de seneste 4 måneder. Det viser, at virksomhederne fortsat er mere bekymrede for underbemandingen end for afmatningen af salgsvæksten. De tiltagende lønstigninger øger bekymringen for en lønprisspiral, og det er noget af det, som Fed frygter. Vi fastholder dog vores forventninger til, at Fed hæver renten med 50 bp på mødet den 14. december. Der er flere svaghedstegn i jobrapporten, herunder fyringer i de mest konjunkturfølsomme sektorer og flere erhverv sænker også medarbejdernes arbejdstid.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.