Ringkjøbing Landbobank har styr på forretningen
Finans | 3. august 2016
Flere udlån og færre nedskrivninger har været med til at give fortsat fremgang hos Ringkjøbing Landbobank i årets første seks måneder, hvor udviklingen har været så positiv, at banken har valgt at opjustere sine forventninger til helåret 2016.
På bundlinjen landede Ringkjøbing Landbobank et resultat før skat på 327 mio. kr., hvilket er en forbedring på 8 mio. kr. sammenlignet med de første seks måneder af sidste år, hvor banken tjente 319 mio. kr., inden skatten var betalt.
Den generelle fremgang får Ringkjøbing Landbobank til at opjustere forventningerne til 2016, hvor der nu ses et basisresultat på 525-600 mio. kr. Tidligere ventede banken et basisresultat i intervallet 475-575 mio. kr.
Læs mere om aktien her
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.