Regnskab: Jyske Bank ned i tempo i 1. kvartal
Om Jyske Bank | 30. april 2014
Jyske Banks regnskab for årets første tre måneder kunne med et overskud efter skat på 341 mio. kr. ikke helt leve op til de forrige kvartaler.
Bankens indtjening er under pres bl.a. som følge af det lave renteniveau, forklarer ordførende direktør Anders Dam.
Dertil kommer, at dagens regnskab også er påvirket af, at bogføringen af ca. 300 mio. kr. fra salget af Silkeborg Data skubbes ind i 2. kvartal.
Bankens toplinje - i form af netto rente- og gebyrindtægter - viste en vigende tendens i 1. kvartal og faldt til lige over halvanden mia. kr.
Nedskrivninger på udlån udgjorde 289 mio. kr. og er dermed på niveau med 4. kvartal sidste år.
Før skat landede Jyske Bank et overskud på 418 mio. kr.
Se hele kvartalsrapporten.
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.