Opgav poker for iværksætteri: Vinder iværksætterpris
Erhverv | 15. december 2016
Albert Kirk Iversens liv var på mange måder perfekt. Karrieren som pokerspiller kørte på skinner, pengene strømmede ind og verden blev rejst tynd. Men noget manglende.
Motivationen for at gøre noget som kunne hjælpe andre end ham selv var der, og da ideen til massørportalen RaskRask opstod, var han solgt.
Sammen med to andre stiftede Albert Kirk Iversen RaskRask, en platform, som gør det muligt for kunder at bestille en massør hjem, når det passer dem. Platformen giver kunden fleksibilitet, samtidig med at den er en totalløsning for massørerne. RaskRask hjælper massørerne med alt fra marketing til administrativt arbejde.
Platformen er først nu for alvor kommet i gang i Aarhus, men den har allerede høstet anerkendelse. Albert Kirk Iversen og hans hold bag RaskRask vandt titlen som "årets iværksætter" ved Aarhus Universitets årlige awardshow Den Gyldne Fugl.
Hør mere om Albert Kirk Iversens motivation, og om RaskRask i indslaget over artiklen.
Læs desuden mere om RaskRask lige her: www.raskrask.dk
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.