Også i 2015 kan du få skatterabat på kapitalpensionen!

Privatøkonomi | 6. marts 2015

NYESTE UDVIKLING:

Folketinget har vedtaget af forlænge fristen for at omlægge en kapitalpension til aldersopsparing med rabat. Du kan derfor også i 2015 nå at ændre din kapitalpension til en aldersopsparing  og få 2,7% i rabat på afgiften. Af hensyn til den administrative behandling er sidste frist for at aflevere en underskrevet aftale til os fredag den 16. oktober 2015. Meget gerne før. Ønsker du at ændre din kapitalpension i Jyske Bank til en aldersopsparing, så kontakt din rådgiver.

BAGGRUND:

Du får ikke længere skattefradrag, når du sparer penge op på din kapitalpension. Det skyldes skattereformen fra 2012.

Kapitalpensionens afløser hedder ”Aldersopsparing”. Her får du ikke fradrag for indbetalingerne, men til gengæld skal du heller ikke betale skat, når du får pengene udbetalt.

Hvis du allerede har en kapitalpension, kan du ændre den til en aldersopsparing – og du får endda en skatterabat: Den afgift du ellers skulle betale til staten, når du går på pension, kan du vælge at betale i løbet af 2015 - også selvom du stadig har lang tid til pensionsalderen. Hvis du gør det, kan du nøjes med at betale en afgift på 37,3 procent i stedet for 40 procent.

Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver anden uge med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.