Nu starter IbenPlus - ny serie på jyskebank.tv
Øvrige emner | 13. oktober 2011
Vi har seks nye, fantastiske interviews klar. Det første bliver sendt på fredag, den 2. december og derefter hver 14. dag her på jyskebank.tv
Serien hedder IbenPlus og bag står én af af Danmarks bedste radio- og tvinterviewere, Iben Maria Zeuthen. Der er indtil videre planlagt seks episoder, som Iben kalder et godt gammeldags portræt. Det foregår i Ibens kolonihaves fælleshus.
Første gæst på terassen er Søs Fenger. Hun fylder 50 år, den 2. december. Hun fortæller bl.a. om en stor sorg og om jødedommen, som hun overvejer at tage til sig.
Hun fortæller om sin proces med at slippe selvkritikken og komme frem til, at hun er god nok. Og der er sjove anekdoter, hvor hun har kastet sig ud i ting, før hun fik tænkt sig om blandt andet byttet 80'er tøj med en fløjtenist midt i et tv-program.
Med IbenPlus kan jeg gå i dybden med samtalen uden afbrydelser, og uden at det skal være så formelt. Jyskebank.tv er et spændende format, der samlerne styrkerne fra radio og tv. Det er sindssygt fedt", siger Iben Maria Zeuthen.
Næste udsendelse er den 16. december 2011. Gæsten er historiefortæller Carsten Islington. Han fortæller om sit farverige ægteskab med Joan Ørting, om hvordan kvinder skal forstås (... det får han formentlig ørerne i maskinen for ), om historierne og om de ting, han er synligt flov over.
Kommende gæster er: koncertpianist, kanalredaktør Nikolaj Koppel, musiker Jes Holtsø, entertainer Thomas Eje og DKs mest flabede radiovært, Kanonkongen Jesper Holm.
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.