Niels Hausgaard: ''Brian Mikkelsen beder om krig med de unge''

Øvrige emner | 21. december 2009

QVORTRUPS HERREVÆRELSE: Sangeren Niels Hausgaard uddeler verbale øretæver til Brian M og Bertel H - og blæser til angreb for demokratiet.

Der bliver ikke lagt fingre imellem, når Niels Hausgaard er på besøg i Herreværelset. Der er tørre tærsk til politikere, som er uden selvironi, som kun jagter popularitet - og som ikke kæmper for demokratiet.

"For demokratiet er ikke stærkere end dit og mit engagement". Lyder det fra Niels Hausgaard, som - sammen med en gruppe andre danskere - har lagt sag an mod regeringen.

Hør også historien om, dengang Hausgaard kaldte Holger K. Nielsen for en vallak...

Fotografer Jesper Jakobsen, Jan Rørkær og Solveig Lydiksen. Producer Jesper Ravn. Tilrettelagt af Mads Qvortrup og Anette von Benzon, avbenzon@jyskebank.dk

Blå bog Niels Hausgaard:  Født 31. august 1944 i Hirtshals.

Niels Hausgaard har gennem 40 år taget danskerne i kravetøjet og alligevel elsker vi ham. Han er uovertruffen til i få sætninger at sætte tingene i perspektiv, påpege nationens svagheder på sin særlige humoristiske måde og få os til at grine ad os selv.

Uddannelse: Hausgaard læste egentlig til maskinmester og har gået en kort periode på kunstakademiet. 

Udgivelser bl.a.: 1973 - Et Portræt , 1974 - Til Ane , 1976 - Men det går jo nok, 1979 - Når alt kommer til alt ,1983 - Han tog realen med , 1988 - Som jeg altid plejer at sige , 1991 - I fornuftens land ,1992 -  Flyv så .

Passion: Har et stutteri med Dansk Varmblods heste.

Blå bog professor Mads Qvortrup:

42 år. Bosat i London med sin kone og børn. Mads Qvortrup er DPhil i Politics fra Brasenose College, University of Oxford.

Han har været rådgiver for den britiske regering og har været expertudsending for det britiske udenrigsministerrium.  Qvortrup er forfatter til fem bøger om politik, heriblandt Fogh, Kragh,  Schlüter og Stauning (Borgen 2009) og A Comparative Study of Referendums  (Manchester University Press 2005).

Han har skrevet for blandt andre The  Guardian, the Glasgow Herald og the Sunday Express og har medvirket adskellige gange som kommentator for BBC World. I Danmark er Mads Q. kommentator på TV2 News og jyskebank.tv

Mads har udover sin karriere som journalist og rådgiver i fem år undervist  på London School of Economics og været gæsteprofessor på University of Sydney i Australien.

Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.