Motorshow: Amerikanerbiler er både for sjov og for pengepungen
Livsstil og trends | 11. februar 2019
At cruise mod solnedgangen i en åben amerikaner er en stor drøm for mange bilentusiaster. Den drøm bliver måske lettere at realisere, for i disse år stiger efterspørgslen på netop den type biler, og det åbner for at kigge på drømmebilen som et muligt investeringsobjekt. På Motorshow i Herning kunne besøgende få gode råd og vejledning, hvordan man bedst investerer i klassiske amerikanske biler hos S&S Bilhuset, som gennem de seneste år har hjulpet kunder med at finde investeringsbiler, primært i USA. Det er især de store klassikere som Ford Mustang fra slut 60'erne, der er interessante, men også Pick-up trucks fra 60'erne og 70'erne, er ifølge indehaver Michael Sand begyndt at røre på sig. Prislejet for mange af bilerne ligger stadig på et niveau, hvor de fleste kan være med, hvor de mindste investeringer ligger på omkring 100.000 kroner.
Jyske Bank TV er mediepartner på Motorshow 2019 i samarbejde med Messecenter Herning.
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.