Morgen i Amerika: Bliver Rufus Giffords kongresdrømme til virkelighed
Øvrige emner | 3. september 2018
"Morgen I Amerika" er en ny programserie på Jyske Bank TV, lavet i samarbejde med Kongressen.com. Det første program ser nærmere på den tidligere amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford og hans drømme om at blive valgt ind i kongressen i sin hjemstat Massachusetts.
Kongressen.com har besøgt Gifford på kampagnesporet i starten af august og fået et eksklusivt interview med ham. Derudover er der også interview med Frank Phillips, Boston Globes rutinerede politiske analytiker og korrespondent, der giver sit bud på Giffords muligheder.
Om Kongressen.com:
Kongressen.com er et uafhængigt netmedie om amerikansk politik. Vi grundlagde mediet i oktober 2012 ud fra den ambition at tilføre dækningen af supermagten substans og analyse. Som verdens supermagt spiller USA en helt central rolle for den verden, som Danmark er en del af. Derfor er der behov for at dække såvel amerikansk indenrigs- som udenrigspolitik på en mere kvalificeret og nuanceret måde. Det er det, vi her på Kongressen.com ser som vores fornemmeste opgave at gøre
Om Anders Agner, chefredaktør på Kongressen.com:
Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. Har tidligere boet, studeret og arbejdet i New York, Sydney, Amsterdam og senest Washington D.C., hvor han blandt andet skrev for RealClearPolitics. Var den ene del af duoen bag showet ‘The Speeches Of President Kennedy’, som senere blev til dokumentarfilmen ‘The Danish JFK Guys’. Forfatter til bøgerne ‘Kennedybrødrene’, ‘Da Spin Erobrede Danmark’, ‘Kennedys Største Taler – Fred Til Alle Tider’, ‘Fem År Med Obama – Forandring Vi Kunne Tro På?’, ‘Det Konservative Kollaps’, ‘Glimt Af Amerika’, ‘FN – Vores Sidste, Bedste Håb’, ‘PræsidentPortrætter’, ‘Glimt Af Et Præsidentvalg’, ‘JFK100’, ‘Modet Til Visioner’ og senest ‘Krigen På Capitol Hill’. Skriver på en ny bog om amerikansk politik, der udkommer i i vinteren 2019.
Om Lars Græsborg Mathiasen:
Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har arbejdet på TV 2 Nyhederne/News, Discovery, Viasat Sport, TV 2 Sport, medstifter af NFL-sitet Gul Klud, freelancer samt på Jyllands-Posten som videojournalist, vært og redaktør, hvor han blandt andet var ophavsmand til programmet “Det Ovale Kontor”, der fulgte præsidentvalget i 2016 helt tæt hver uge fra november 2015 og frem til valget året efter. Ligeledes bidragsyder til “Glimt Af Et Præsidentvalg”.
Jyske Bank TV:
TV-samarbejdet skal omhandle amerikansk politik og samfundsforhold generelt, og Lasse Høgfeldt, chefredaktør på Jyske Bank TV, ser frem til at tilføje det nye USA-magasin til bankens andre formater.
"Anders, Lars og resten af holdet på Kongressen.com er kendt som nogle af de dygtigste USA-formidlere, vi har her i landet. De er knivskarpe i deres analyser, de optræder ofte i diverse nationale medier, og passionen for deres stof lyser ud af dem", siger han.
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.