Moneytor: Sådan køber du bolig på tvangsauktion

Moneytor | 2. december 2016

Der er typisk penge at spare, når man køber en bolig på tvangsauktion. Der er dog også betydelige faldgruber, man skal være opmærksom på. Den gode nyhed er, at det ikke er så svært, som mange forestiller sig. Private boligkøbere kan sagtens være med. Med forberedelse kan man komme langt.

Læs mere om forløbet:
boligsiden.dk
itvang.dk

Gode råd:
  • Forberedelse - gennemlæs salgsopstilling og gå på jagt på nettet efter info om ejendommen.
  • Hold en generalprøve. Besøg en eller flere tvangsauktioner, hvor du bare kigger med og bliver klogere på forløbet.
  • Vær meget opmærksom, hvis der er en lejer i ejendommen. Det er langt fra sikkert, at lejeren kan opsiges.
  • Der er ringere forbrugerbeskyttelse, når du køber på tvang. Der er ingen tilstandsrapport eller ejerskifteforsikring. Det er ’købt som beset’.
  • Få professionel hjælp til det du selv er usikker på. Tag en håndværker eller byggesagkyndig med på fremvisningen. Brug en advokat til papirarbejdet.
  • Få styr på finansieringen - der er kringlede regler for, hvornår pengene skal falde. Sørg for at du selv har pengene eller få grønt lys fra din bank, inden du byder.

Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.