MitID - Fem gode råd til dit digitale liv
Øvrige emner | 25. november 2021
I løbet af 2021 og 2022 skal alle med NemID i stedet have MitID - Danmarks nye digitale ID, som er udviklet af Digitaliseringsstyrelsen og Finans Danmark.
Overgangen til MitID vil tiltrække it-kriminelle, så du skal kun have tillid til de beskeder, du modtager via netbank, mobilbank eller e-Boks.
Det er vigtigt, at du aldrig udleverer dit bruger-ID eller dine koder – hverken til NemID eller MitID. Det vil hverken offentlige myndigheder, banken, supporten eller andre bede dig om.
I denne guide, kan du få fem gode råd til dit digitale liv og samtidig se, hvordan du passer på dit MitID. Besøg også sikkerdigital.dk, hvor du kan lære at spotte fx falske mails eller hjemmesider.
Læs mere om skiftet fra NemID til MitID på jyskebank.dk/mitid
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.