Micro Matic vinder Entrepreneur Of The Year 2016

Erhverv | 25. november 2016

Fynske Micro Matic med hovedsæde i Odense løb med titlen som EY's Entrepreneur Of The Year 2016, da den danske udgave af den globale vækstskaberkonkurrence løb af stablen i Bella Center København.

Micro Matic blev grundlagt i 1953 og er i dag global markedsleder inden for udstyr til udskænkning af fadøl.

Sammen med titlen følger en billet til verdensfinalen – EY World Entrepreneur Of The Year – i Monaco til sommer, hvor vindere fra mere end 50 lande skal dyste.

Micro Matic var i finalen oppe mod fem andre regionsvindere: Lagkagehuset, Dansk IngeniørService, NTG Continent, Liftra og Mountain Top Industries.

Industrikæmpen Danfoss blev blev tildelt EY's Ærespris for familieejede virksomheder.





Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.