Mærsk: Uventet stærkt resultat sender aktien op
Finans | 11. maj 2011
Resultatet i Mærsk Line er mere end dobbelt så højt som ventet. Danmarks største virksomhed gør analytikernes frygt op til regnskabsaflæggelsen til skamme.
Analytikerne havde frygtet, at faldende rater på containerfragten og stigende oliepriser ville sætte alvorlige spor i regnskabet for første kvartal. Men Mærsk øger overskuddet markant og fastholder forventningerne til 2011. Noget, senioraktieanalytiker Christian Nagstrup kalder "imponerende".
Investorerne belønnede lige fra markedets åbning Mærsk med et pænt kurshop. Mærsks resultat før skat for hele koncernen endte på 15 milliarder kroner, mens omsætningen rundede 79 milliarder kroner.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.