Madværkstedet: De kødfrie alternativer pipler frem

Erhverv | 27. marts 2019

Rødbeder, quinoa og kikærter bliver i stigende grad en del af danskernes kost i form af kødfrie deller, stege og bøffer. Danskerne tager de kødfrie alternativer til sig, og det kan ses på årets fødevaremesse Madværkstedet, hvor flere og flere udstillere viser de vegetariske og veganske alternativer frem.

Produkterne kan hjælpe forbrugerne med at skære ned på kødforbruget, som hidtil har været en stor bestanddel i de fleste danskeres kost.

Og ambitionerne for producenterne af de plantebaserede alternativer er store.

Hos Valsemøllen A/S har man netop introduceret tre nye produkter indenfor segmentet og forventer sig meget af det nye marked, mens det lille start-up Planteslagterne drømmer om at gå kødproducenterne i bedene.

- Vores ambition rent forretningsmæssigt er at blive den plantebaserede version af Danish Crown, fortæller medstifter af Planteslagterne, Henrik Have Christensen

Hør mere om de nye produkter i indslaget over artiklen

Jyskebank.tv er mediepartner på Madværkstedet i samarbejde med Messecenter Herning

Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.