Lundbeck overrasker i første kvartal
Finans | 4. maj 2011
Tallene fra Lundbeck overgik analytikernes forventninger, da selskabet her til morgen aflagde regnskab. Forventningerne til hele 2011 fastholdes.
Senior aktieanalytiker Frank Hørning Andersen fastholder sin køb-anbefaling oven på regnskabet. Lundbeck fik i første kvartal en omsætning på 4,1 milliarder kroner, mens resultatet før skat blev 1267 millioner kroner. Resultatet af den primære drift landede på 1305 millioner kroner.
De overraskende gode tal skyldes først og fremmest et bedre salg af Lexapro, Ebixa og Xenazine, men også lavere omkostninger til forskning og udvikling i første kvartal.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.