Luftfartsselskaberne kan mærke opdriften

Finans | 23. november 2023

Luftfartsselskaberne har af mange investorer været anset som uinvesterbare i kølvandet på coronavirussen. Flyene måtte forblive parkeret på landingsbanen, mens regningerne fortsatte med at tikke ind, og gælden blot blev større og større.

Siden starten af coronavirussen har vi været vidner til ikke mindre end 64 konkurser blandt flyselskaberne. Investorerne har heller ikke været begejstrede for flyselskaber, der er faldet med 43% siden starten af 2020, mens verdensindekset er steget med 37%.

Hos danske investorer har investeringer i SAS eller Norwegian ligeledes sat deres spor, hvorfor der hos nogle investorer stadig løber kuldegysninger ned ad ryggen, når man nævner "investering" og "luftfartsselskaber" i samme sætning.

Luftfartsbranchen har de seneste år oplevet medvind fra rejselystne forbrugere, samtidig med at branchen har været udfordret på kapaciteten, hvilket har gjort det muligt at hæve priserne på rejser ganske kraftigt. Dermed begynder flere og flere af luftfartsselskaberne nu igen at se investerbare ud.

Selskaber relateret til dette tema er:

Ryanair Holdings Plc

Deutsche Lufthansa AG

Quantas Airways Limited

Singapore Airlines Limited

Jet2 Plc


Sådan udvælger og behandler vi aktier relateret til temaet:

Nedenstående aktier er udvalgt ud fra 1) deres strategiske tilknytning til det belyste tema samt 2) deres rent kvantitative attraktivitet med baggrund i Jyske Quant modellen på udgivelsesdatoen for videoen. Sidstnævnte fokuserer på prisfastsættelse, kvalitet og stemningen omkring den givne aktie. Vær opmærksom på, at der ikke følges op på temaet og/eller de anbefalede aktier efter udgivelsesdatoen. Du kan se de nuværende kvantitative anbefalinger på aktierne relateret til temaet (Køb, Neutral, Salg) via de links, som følger med denne video.

Vigtig investorinformation


Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen

Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.