Lollandsk ost i verdensklasse

Erhverv | 11. marts 2013

Udenlandske feinschmeckere står i kø for at købe godt dansk håndværk. Det gælder også verdens bedste gedeost, som produceres på Danmarks største økologiske landbrug på Lolland. 

Susanne og Jesper Hovmand-Simonsen overtog Knuthenlund Gods i 2006 og omlagde fra traditionel drift til økologi. I dag har de tusind malkefår og -geder. Og på 5 år er fire ansatte på godset blevet til 20, fordi der også er flere job i at producere yoghurt, mælk og ost af høj kvalitet.

Knuthenlunds håndlavede oste har vundet adskillige internationale priser, herunder verdensmesterskabet for bedste gedebrie. Noma, Geranium og en række andre michelinrestauranter har Knuthenlunds eksklusive mejeriprodukter på menukortet, og hver uge valfarter kokke til gårdmejeriet fra hele Europa.

Hør hemmeligheden bag den internationale succes.

 

Foto: Mikael Lyck
Redigering: Jesper Jacobsen

Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.