Jyske Bank: Ringkjøbing Landbobank leverer flot regnskab
Finans | 22. april 2015
Ringkjøbing Landbobank præsterede et resultat efter skat på 137 mio. kr. i årets tre første måneder, hvilket er en spids bedre end sidste år, hvor resultatet lød på 136 mio. kr. Dengang solgte banken imidlertid sine Nets-aktier for 10 mio. kr., så fremgangen er større, end det umiddelbart ser ud til.
Resultatet var et pænt stykke over konsensus forventningerne, der lå på 116 mio. dkr. Resultatet overgik også Jyske Bank forventninger på 126 mio. kr.
Jyske Banks bank-analytiker, Thomas Eskildsen, startede i sidste uge dækning af netop aktien i Ringkjøbing Landbobank. Anbefalingen var - og er - 'Stærkt køb'.
Få sidste nyt fra finansmarkederne i indbakken hver morgen
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig Jyske Morgennyt og få direkte ind i din indbakke hver morgen.