Jyske Bank-regnskab: Skuffende 3. kvartal men godt nyt til aktionærerne

Om Jyske Bank | 29. oktober 2015

Jyske Bank koncernen kom gennem 3. kvartal med et overskud før skat på 326 mio. kr. - efter skat lander resultatet på 250 mio.

Et resultat som ledelsen kalder for 'isoleret set ikke tilfredsstillende' set i lyset af, at koncernen i det tilsvarende kvartal sidste år fik et overskud på godt 600 mio. kr. efter skat.

Det er især posten kursreguleringer, der påvirker 3. kvartalsregnskabet negativt med ca. 250 mio. kr.

Aktionærerne i Jyske Bank kan dog varme sig ved, at banken vil iværksætte et aktietilbagekøbsprogram til en værdi af op til 500 mio. kr.
Endvidere indstiller ledelsen til forårets generalforsamling, at der - for første gang i mange år - udbetales udbytte til aktionærerne i niveauet en halv mia. kr.

Viceordførende direktør Sven Blomberg kommenterer regnskabet

Klik her hvis du vil læse hele regnskabsrapporten.


Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?

Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.