Jyske Bank og Nykredit dropper realkreditstrid
Om Jyske Bank | 5. februar 2015
Jyske Bank og Nykredit/Totalkredit har indgået aftale om at forlige den verserende voldgiftssag om Jyske Banks udtræden af Totalkredit-samarbejdet.
Både Jyske Banks ordførende direktør Anders Dam og Nykredits koncernchef Michael Rasmussen er tilfredse.
"Det er meget tilfredsstillende, at vi er nået til en fælles afklaring gennem en god dialog og dermed har undgået at skulle mødes i en voldgiftsret. Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet på de områder, hvor vi har fælles interesser - for eksempel JN Data mens vi naturligvis hver især vil gøre vores bedste i konkurrencen om kundernes gunst," siger de to direktører, der understreger, at de ikke har yderligere kommentarer til forliget.
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.