Invester i en blockbuster og scor kassen
Privatøkonomi | 31. marts 2010
Tør du at tage stor risiko og har du en filmproducent i maven? Så er Cantor Exchange måske en genvej til Holllywood og den røde løber. Hjemmesiden vil i fremtiden sælge ínvesteringskontrakter til kommende biograffilm. Men allerede inden siden er i luften - advares der mod ideen.
Tidligere har hjemmesiden for Hollywood Stock Exchange fået stor opmærksomhed på handel med fiktive rettigheder. Men planen for den nye Cantor Exchange er rigtig handel og det får iagttagere til at advare mod den nye investeringsform, der sammenlignes med sportsspil og lotteri.
Grundlæggende er ideen at værdien på de kontrakter, som udbydes sættes til én milliontedel af den forventede omsætning. Eller sagt på en anden made, hvis forventningerne til en biograffilm ligger på 30 millioner dollars, så udbydes kontrakten - inden filmen optages - til 30 dollars. Indspiller filmen mere end ventet, tjener investoren penge mindre er ensbetydende med tab
Læs selv mere på Cantor Exchange.
Vil du være klog på økonomi, samfund og tendenser?
Tilmeld dig "Jyske Bank Nyt" — et nyhedsbrev, som udkommer hver måned med økonomisk inspiration, viden og holdninger. Du kan altid afmelde dig igen.